Sommerhus, luksusferie med gratis subtropisk badeland og spa

Har I lyst til luksusferie med pool og spa, gratis subtropisk badeland og mulighed for en skøn uforstyrret ferie med udeliv og natur..

Så har vi  et sommerhus til jer!

Øster Hurup er en dejlig by for hele familien året rundt og oplevelsen her bliver ekstra behagelig, hvis I vælger at bo i et af vores luksus sommerhuse. Her er der mulighed for afslapning på højt plan med smuk udsigt over havet eller en hyggelig have, hvor der er plads til alle….

Invitér familien på et hyggeligt ferie- eller weekendophold, væk fra hverdagens stress og jag. Vi tilbyder ferieophold i både længere og kortere perioder og vi er meget fleksible med hensyn til ankomst og afrejse datoer.

Søg blandt vores brede udvalg allerede i dag, og book online her på siden eller via telefon.

Bestil på telefon: 40447913 eller mail: vandland@mail.dk

Om sommeren oser feriebyen Øster Hurup af sydlandsk stemning med en masse turister i byen. Her kan I besøge byens hyggelige restauranter, tage på markeder, shopping, nyde en stor is i Vaffelhuset eller se den fine havn, der er fyldt med lystbåde. MEN man kan ikke være på ferie i Øster Hurup uden af besøge en af Danmarks mest børnevenlige hvide sandstrande. Her kan I slikke sol, slappe af og bade i det dejlige, rolige hav – og hvis vejret ikke holder, kan I altid besøge det subtropiske vandland hos Feriecenter Øster Hurup.

Om efteråret og vinteren er det oplagt at gå lange ture ved den smukke strand og få vind I håret, mens I samler rav og nyder udsigten over Kattegat. I kan også besøge vildmosen og få en naturrig oplevelse, hvorefter I kan slutte dagen af I jeres lækre, luksuriøse sommerhus, som I har lejet hos os. Restauranterne ligger kun få kilometer væk, og her kan I få mad i verdensklasse. I er garanteret en skøn oplevelse i Øster Hurup.

Få gratis adgang til subtropisk vandland, spa og sauna 

Når du lejer dit sommerhus hos os, får du samtidig fornøjelsen af vores samarbejde med Feriecenter Øster Hurup. Selvom du lejer et fritliggende sommerhus, vil du kunne benytte alle feriecentrets aktiviteter. Du og din familie får GRATIS adgang til det 2000 m2 store subtropiske badeland, spa og sauna. I sommerperioden vil der også være en masse aktiviteter for børnene at deltage i.

Her er et udpluk af de aktiviteter der findes i Feriecenter Øster Hurup

•Tennisbaner

• Minigolf

• Dyrehave med geder

• Massere af legepladser placeret rundt på pladsen

• Trampolin, hoppepuder

• Mulighed for at booke wellness-behandlinger

Vi stolte af at kunne kalde os selv et børnevenligt feriecenter, så her er der fokus på, at alle har det godt. Og hvis I er heldige, så kan det være vores skønne maskot kommer forbi med en ballon… I ferierne finder i skønne aktiviteter som bolsjekogning, skattejagt, fodbold, krabbevæddeløb, krokodillevæddeløb, vandrutsjebane konkurrence og meget mere. Vi ved, at når børnene er glade, så er alle glade. Derfor tilbyder vi også spændende aktiviteter for de mindste. Vi hygger gerne om børnene og giver dem mulighed for at få nye legekammerater med de mange spændende børneaktiviteter. I vores aktivitetsrum er der mulighed for at lege og hygge sig med hele familien.

Hvis i vil vide mere om Feriecenter Øster Hurup så besøg os på: www.vandlandsferie.dk

Alle vore sommerhuse er velegnede til både sommer- og vinterferie, og alle er beliggende enten tæt på stranden, eller i naturskønne omgivelser. De fleste af sommerhusene ligger i gå-afstand til både centrum og Feriecenter Øster Hurup. Vi tilbyder lyse og indbydende feriehuse med plads til min. 4 personer og maks. 10 pers. Prisen for alle vores ferieboliger er inkl. slutrengøring og fri adgang til det dejlige og meget børnevenlige subtropiske badeland i Feriecenter Øster Hurup.

Hos Eventyrlig Ferie Sommerhusudlejning, har I et dejligt sommerhus til jeres rådighed. Her køber I ind lokalt, stopper måske op ved bondegården og køber frisk grønt, henter en nyfanget fisk på havnen, hygger med dine nærmeste og naboen – kort sagt, du er på ferie i dit helt eget tempo.

Vi glæder os til at se dig og din familie til en eventyrlig ferie i badebyen Øster Hurup.

Har I spørgsmål eller kunne i tænke Jer at vide mere,  så kontakt Susanne på:

Tlf.: +45 30 28 00 00

Susanne